Sommerudflugt lørdag den 15. juni 2019
På årets sommerudflugt besøger vi først Sct.
Bendts Kirke i Ringsted også kaldt Danmarks første kongekirke.
Frem til midten af 1300 tallet var kirken kongeslægtens foretrukne gravkirke. Af de mest kendte kongelige der er begravet her kan nævnes Knud Lavard†1131, Valdemar den Store†1182, Valdemar Sejr†1241 og hans to dronninger Dagmar†1212 og Berengåria †1221 , Erik Menved†1319.
Straks man træder ind i kirken fornemmer man dette storslåede kirkerum. Smukt og harmonisk byder det sig til med alle sine fantastiske kalkmalerier – og dog er det også et eftermæle over fordums tiders dramatiske og ofte blodige fejder mellem konger og hertuger i Danmarks historie.
Og hvor meget mere passende kan det blive, når vi således besøger kirken netop på Valdemarsdag?
Historiker Bodil Heiede leder os igennem kirkens spændende historie, sagn og legender.
Fra Ringsted kører vi til Birkegårdens Haver ved Ruds-Vedby
Her finder vi eksempler på engelske haver, japanske haver, klosterhaver, rhododendroner, azaleaer og roser.
Vi indleder besøget med en frokost, hvor vi også får et foredrag som fortæller om haverne og deres historier.
Efter frokost bliver vi ført gennem de forskellige haver af Marry Sørensen stedets kyndige rundviser.
Tid og Lørdag den 15 juni 2019
Sted: Kl. 09.30 mødes vi ved Sct. Bendts Kirke i Ringsted,
formanden byder velkommen med kaffe og kage.
Kl. 10.00 – 11.30 rundvisning og foredrag i Sct. Bendts Kirke ved Bodil Heiede.
Kl. 12.00 – 13.00 Birkegårdens Haver, frokost.
Kl. 13.00 – 15.00 Rundvisning i haverne ved Marry Sørensen og på egen hånd.
Kl. 15.00 Afslutning
Pris: Kr. 350,- per person som dækker entre, frokost, foredrag og rundvisning.
drikkevarer er for egen regning.
Tilmelding: Tilmelding skal ske senest den 31. maj 2019 – enten til:
Inger Söderdahl på tlf. 5544 1603 / 2422 4306 eller
Inger Rørbech på tlf. 5572 3406